Seksuelle udfordringer og seksuel udvikling

Mit navn er Loa Gottlieb. Jeg arbejder med kvinder og med par. Jeg arbejder for, at kvinder kan føle tryghed, lyst og velbehag i forhold til og med deres krop. Jeg ønsker, at kvinder føler sig stærke og fulde af energi som følge af kontakten til deres krop og femininitet.

Vi mennesker vil i løbet af livet opleve forandringer i kroppen og i sindet som følge af fx ændrede livsvilkår eller sygdomme. Ændrede livsomstændigheder kan påvirke vores seksualitet, og i nogle situationer vil det være frugtbart eller nødvendigt, at søge hjælp hos en terapeut.
Jeg er 41 år, studerende ved Sexologiskolen, cand. mag i Kulturstudier og indehaver af egen konsulentvirksomhed.

Jeg har i årevis været optaget af at arbejde for og med kvinder, og jeg glæder mig til at tale med dig eller jer om emner, der vedrører din seksualitet eller jeres seksuelle relation.


Hvad kan jeg hjælpe med

Jeg tilbyder samtaler indenfor områder, hvor livet influerer på vores seksualitet. Der kan i løbet af livet opstå forhold, som betyder, at vi ændrer vores forhold til egen eller partners krop, vores seksualitet eller vores parrelation. Årsagerne til seksuelle forandringer er sjældent entydige, og der vil som regel være flere faktorer, der tilsammen medfører, at en seksuel forandring opstår.

Det kan både være kropsligt, psykisk og socialt betinget. Min opgave er at kaste lys over og hjælpe dig eller jer med forstå og håndtere forandringen.



  • Kropsoplevelse og selvbillede – guidning til at udvikle kendskab til dig selv som kvinde, din krop og muligheder (fx orgasmer, kontakt til skødet og brysterne mv.)
  • Samlivsudfordringer – inspiration til at håndtere samlivsudfordringer i relation til parforhold
  • Lyst – rådgivning i forhold til lyst til sex (fravær af lyst eller øget lyst)
  • Livsfaser – håndtering af udfordringer i forskellige faser af livet (teenageår, graviditet, moderskab og overgangsalder)
  • Ændret kropsoplevelse eller tanker som konsekvens af psykisk/fysisk sygdom eller medicinsk behandling
Priser

Individuelle samtaler varer 60 minutter og koster 500 kr. (tillæg efter kl.18). Parsamtaler koster 800 kr. og varer typisk 80 minutter.

Kontakt mig for en samtale ved at skrive til loa@loagottlieb.dk eller ring på 26129854.